Velkommen til Havefolkets paradis på Sydsjælland

Lene og Søren Gammeljord er begge uddannede gartnere. Lene var gartnerelev hos Sørens forældre, som i 1963 startede Flemmings Planteskole. Det var dog først senere, de mødtes på et driftleder kursus.

I 1997 fandt et generationsskifte sted, da søn og svigerdatter overtog planteskolen. Langsomt ophørte produktionen og kræfterne blev i stedet brugt på udvikling af havecentret. 1. januar 2017 overtog Lene og Søren et lukket havecenter i Vordingborg, kun ca. 10 km væk fra Ugledige. Her har Søren fremover har sin daglige gang, mens Lene primært passer Flemmings Planteskole i Ugledige.

Flemmings Planteskole

Et besøg på Flemmings Planteskole er en oplevelse, alene beliggenheden på en sydvendt skråning med en fantastisk udsigt over sø og skov. Vi gør meget for at bevare “den gamle ånd” blandet med nostalgi.

Vi har en dejlig terrasse med udsigt over søen, hvor man kan nyde en kop kaffe eller en is. Imens kan børnene “brænde krudt af”
på vores moon-car bane (gokart).

Mens vores dygtige medarbejdere guider rundt på de snoede stier mellem specialiteter og andre planter, er det også muligt at hilse på vores 2 katte eller hunden, Idefix, som dagligt er med på arbejde.

Så kan du lide dyr og natur så er Flemmings Planteskole lige stedet.


Billeder fra Flemmings Planteskole i Ugledige

Vordingborg Plantehandel

Vordingborg Plantehandel er en relativ ny butik, som vi åbnede første gang d. 3 marts 2017.

Her startede vi i helt tomme drivhuse, så det er en butik under stadig opbygning. Hver gang du kommer, er der kommet nye varer på hylderne, specielt i den udendørs afdeling med haveplanter.

Vi har en stor afdeling med stueplanter og tilbehør, og du kan altid finde en vært-eller værtindegave i form af en blomst eller en sammenplantning.

En anden ting vi lægger vægt på er alt (næsten) til vand i haven.Her kan du finde pumper, filtrer, fiskefoder, vandplanter, folie m.m. (fisk undtaget). Alt efter sæsonen har vi stort udvalg af sommerblomster til krukkerne til rimelige priser.

Sidst men ikke mindst! Prøv en af sofaerne i vores hyggehjørne- Her er det også muligt at nyde en is imens du bliver inspireret af vores bøger.


Billeder fra Vordingborg Plantehandel