Efterårets haveglæde

Efterårets haveglæde.

Kom ud og nyd efterårets festfyrværkeri af høstfarver.

Mange haveejere går i hi, når sommeren går på hæld; men der er stadig grund til at gå i haven.

Mange træer og buske viser spændende strukturer og tegninger i barken, der har været gemt bag bladene hele sommeren.

Nogle står fulde af frugter og tiltrækker småfugle.

Når bladene falder af træerne og dækker græsplænen sætter naturens kredsløb for alvor ind, disse bør ikke samles sammen for at blive kørt på genbrugsstationen.

De skal helst genbruges hjemme i haven. Visne blade er nyttige både som jordforbedrings middel og til vinterdækning af havens sarte vækster.

De lægges ud i havens bede, hvor de efterhånden vil formulde med hjælp fra regnormene. De kan også placeres omkring de vinter følsomme planter, hvor der suppleres med grangrene, der holder på vinterbeskyttelsen.

Efteråret er også den perfekte tid at plante ny hæk. Lige nu er udvalget stort, og f.eks bøg bør man først plante efter 1. nov, dette gælder også for hindbær som barrods-planter. Og husk …Man kan plante lige så længe, som man kan grave i jorden med en almindelig spade.De fleste planter er lige glade med, at det fryser lidt om natten !!