Agapanthus – Også kaldet skærmlilje.

Agapanthus er det latinske navn på denne vidunderlige knoldplante.
De fleste mennesker kender den under navnet Skærmlilje, som den har fået pga. sine blomster, som ligner en hel skærm, der findes efterhånden rigtig mange forskellige sorter.
Ofte har folk problemer med, at den efter en overvintring ikke vil blomstre igen. her kommer opskriften på, hvad du skal gøre :
Fra maj til oktober placeres skærmliljen i fuld sol, den skal have rigeligt med vand og vær ikke fedtet med gødningen.Dette står på indtil august.
Planten overvintrer bedst ved 5-8 grader samt lyst. I løbet af vinteren dannes næste års blomsteranlæg.
Hvis planten opbevares for mørkt, for fugtigt eller for varmt dvs. over 15 grader, vil det højst sandsynligt ikke lykkes med blomster den følgende sæson.
Agapanthus kan have problemer med at klare sig udendørs om vinteren. – Ved hård frost risikere man, at den går til, og i milde vintre kan problemet være, at den rådner pga. for meget fugt, derfor dyrkes de ofte i krukker.